Allergi er oftest en arvelig betinget sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber eller børneeksem
Derfor har du større risiko for at udvikle allergi, hvis dine forældre eller søskende har eller har haft allergi eller allergiske sygdomme. Nogle mennesker udvikler dog allergi, selvom ingen andre i familien har det.
Når man udvikler allergi, sker der en overreaktion i kroppens immunsystem over for ellers normalt uskadelige stoffer.
Vores immunsystem skal forsvare kroppen mod angreb af fremmede stoffer som fx virus, bakterier og parasitter.
Ved allergiudvikling danner kroppen antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke er skadelige – der sker altså en "fejl" fra kroppens side. Disse normalt uskadelige stoffer kaldes allergener.
Man har størst risiko for at udvikle allergi over for de allergifremkaldende stoffer, som man dagligt er i kontakt med, fx dyr, husstøvmider og pollen.
Allergisymptomerne viser sig typisk kort tid efter, at man er blevet udsat for det, man ikke kan tåle. Reaktionen kan dog i nogle tilfælde også komme efter flere timer. Det er individuelt, hvor megen allergenpåvirkning, der skal til, før man får allergisymptomer. Nogle mennesker med allergi, fx over for kat kan reagere, hvis sidemanden i bussen har katteallergener på sit tøj, mens andre ikke vil få symptomer af så lille en mængde allergen. I en klasse med 20 børn vil der i gennemsnit være to børn med allergi.
Gode råd
Gode råd
- Vask dyner og puder ved 60 grader C mindst 4 gange om året og tør dem i tørretumbler
- Vask sengelinned ved 60 grader mindst hver 14. dag
- Brug rullemadras og vask også den ved 60 grader mindst 4 gange om året
- Luft ud med gennemtræk 5-10 minutter tre gange dagligt og ved fugtgivende aktiviteter, fx badning og madlavning
- Hvis du ønsker at sove køligt, kan du vælge at varme soveværelset op om dagen, og lufte ud og skrue ned for varmen, før du går i seng
- Gør grundigt rent en gang om ugen og husk at lufte ud under og efter rengøringen